Leg med din kat

At lege med din kat er en vigtig del af opretholdelsen af dens sundhed og jeres forhold. Heldigvis elsker katte at lege!

Cat playingOpretholdelsen af forskellig former for eneleg er især vigtigt for indendørskatte, specielt hvis de bruger en stor del af dagen alene.

Killinger og voksne katte bliver begge stimulerede af de samme slags lege, dog kræves der ikke meget opmuntring for at få killingerne i gang. Katteleg handler næsten altid om at stimulere opførsler, der er associerede med jagt.

Katte har en stærk instinktiv lyst til at forfølge og dræbe bytter, så du vil hurtigt se, at du har mest succes, hvis du kan efterligne bevægelserne af noget, hun normalt ville jagte.

Det rigtige legetøj

Det første du skal have fat i, er ordentligt legetøj til din kat. Hvis du prøver at efterligne jagtsituationer, er det ikke en god ide at bruge dine hænder. Selvom din kat er forsigtig, kan hun bide, hvis hun bliver for ophidset. Det er bedst at associere dine hænder med kælen og fodring og ikke jagt og drab.

Godt legetøj til katte er nemt at finde, og for det meste behøver du ikke en gang at købe det. Katte er normalt ligeså interesserede i et stykke papir eller en bordtennisbold, som fabrikeret legetøj.

Bolde lavet af sølvpapir, plastiklåg fra flasker, papirsposer eller hvad som helst, som bevæger sig nemt og laver lyde, har gode muligheder for at forvandle sig til nyt kattelegetøj.

Farer

Vær forsigtig med enkeltdele som snore, elastikker eller hvad som helst, som din kat kan sluge. Nogle tyndere stykker af snore kan være skarpe. Disse er måske godt legetøj, men du må ikke lade din kat lege med dem uden opsyn.

Lydstimulering

Legetøj, som har klokker eller laver pibelyde, er specielt gode at give til din kat, hvis hun er meget alene, da lydene virker som ekstra stimuli.

Det vigtigste at huske på med alle disse legetøj er, at du skal udskifte dem, så katten ikke kommer til at kede sig. Smid og efterlad ikke alle dine kattelegetøj på gulvet. Katte er meget intelligente og vil hurtigt blive trætte af legetøj.

Giv i stedet katten et eller to legetøj af gangen og skift dem ud regelmæssigt. Det vil gøre det meget mere interessant for din kat.

Lege

Et fantastisk stykke legetøj for dig og din kat, er fx en snor med en bold, mus eller fjeder for enden. Nogle gange er snoren også forbundet til en stang. Disse slags legetøj vil gøre det meget nemmere for dig at simulere det bevægende bytte for din kat.

Prøv at efterligne et lille dyr, der sniger sig rundt omkring dine møbler. Eller sving den i luften, som en fugl, og lad den af og til lande og hoppe omkring på gulvet. Tag din tid, lad din kat følge efter eller jage "byttet" i et stykke tid. Efter fem eller ti minutter, lad din kat slå ud efter "musen" eller "fuglen". Det er vigtigt, at din kat føler, at den har haft en vellykket jagt.

Din kat tygger måske på legetøjet eller bærer det væk. Hvis I begge stadig har det sjovt, kan legetøjet pludseligt blive levende igen, eller du kan præsentere et nyt legetøj. Alt legetøj med en snor burde ikke ligge fremme, så din kat kan tygge eller sluge den. Husk også at det er vigtigt at have nyt og spændende legetøj.

Yndlingsbamser

Katte kan blive meget tilknyttede til små bamser og tager dem en gang imellem med ud at lege. Nogle vil miave og hyle over deres yndlingsbamse. Der er ingen forklaring på, hvorfor de gør dette. Dog er det sjovt og en del af din kats leg.

Hvor tit?

To gange leg med din kat om dagen vil være fantastisk både for dig og din kat. Du finder måske ud af, at en leg før du går i seng, hjælper med at berolige en kat, som normalt laver unoder om natten.

Hvis din kat ikke har lyst til at lege i første forsøg, skal du ikke give op. Bliv ved med at prøve og du vil snart finde ud af hvordan og hvornår, din kat kan lide at lege.