Identificer og forebyg din hunds seperationsangst

Nogle hunde bliver frustrerede, når de skal være alene hjemme. Hunde er sociale væsener og bryder sig generelt ikke om at blive efterladt alene i lange perioder. Sådan kan du se, om din hund blot er lidt nedtrykt over, at du skal forlade huset for en stund eller om der i virkeligheden er tale om et mere seriøst problem? Følg nogle af nedenstående råd for at spotte nogle af de advarselstegn, der kommer, hvis din hund har seperationsangst og for at hjælpe din hund, så den ikke føler sig stresset, når den bliver efterladt alene.

Er det ægte seperationssangst?

Hunde med seperationsangst reagerer mere voldsomt end blot med lidt surmulen og piber, når du forlader dem. Seperationsangst kan komme til udtryk ved destruktiv eller selvskadende adfærd, som eksempelvis at din hund snavser huset til, ødelægger omgivelserne og i værste fald gør skade på sig selv for at forsøge at komme ud af huset. Andre symptomer kan være højlydt hylen, at din hund nægter at spise og drikke og ustoppelig gøen og knurren, når den bliver efterladt alene. 

Det er dog vigtigt at huske, at mange af disse symptomer også kan være tegn på andre tilstande, og derfor er seperationsangst svært at diagnosticere. Et eksempel på at tingene ikke er givet er, hvis din hund tisser indenfor, mens du er væk. Dette kan både skyldes manglende træning og en fysisk tilstand, der gør, at den ikke kan holde på urinen. Det er derfor ikke sikkert, at der her er tale om seperationsangst. Højlydt hylen, savlen og manglende appetit kan også skyldes andre ting som eksempelvis dehydrering. I nogle tilfælde handler det blot om, at din hund keder sig, og derfor beslutter den sig for at have sjov med dit inventar i hjemmet.

Hvis denne type adfærd kun forekommer, når din hund bliver efterladt alene, begynder advarselslamperne at blinke. Det er dog altid bedst at tage kontakt til dyrlægen for at udelukke årsager, såsom skader, sygdomme, hundens personlighed og alder etc. Nogle gange kan typen af destruktiv adfærd give en smule svar på hundens tilstand og hvorfor den gør, som den gør. Tygger din hund på dine yndlingssko, mens du er væk, kan det være et tegn på, at den blot skal få timerne til at gå, hvorimod hvis den tygger i og skraber dørkarmen på hoveddøren, kan det være et tegn på, at den forsøger at komme ud og lede efter dig. Nye typer af adfærd, som din hund ikke har udvist før, er ofte indikatorer på, at noget er galt, og derfor er det altid en god idé at kontakte dyrlægen eller en specialist i dyreadfærd, hvis du er bekymret. 

Forebygge denne form for stress

Selvom der stadigvæk forskes i, hvorfor nogle hunde udviser denne type adfærd og andre ikke gør, så er man blevet klogere på nogle faktorer, der kan udløse dette. I følge the People’s Dispensary for Sick Animals, The Humane Society of the United States, inkluderer disse:

• Dårlig socialisering som hvalp
• Din hund er ikke vant til at blive efterladt alene
• Der er sket forandringer i hjemmet (renovation, flytning)
• Noget har skræmt din hund (i eller uden for huset)
• Kedsomhed

Et skift i rutinen, dødsfald eller andre omstændigheder, som betyder, at en person eller et kæledyr, din hund normalt omgås, ikke er der længere. At hjælpe din hund, i så vid udstrækning som du kan, med at klare disse problemer og udfordringer, vil hjælpe med at forhindre, at den udvikler seperationsangst. Hvis der sker store ændringer i hjemmet, skal du huske at holde øje med din hunds mentale helbred. Du kan f.eks. give den et puslespil med foder, holde din i gang med legetøj for at få den på andre tanker. Hvis din hund er særligt sensitiv, anbefales det, at du tager kontakt til en adfærdsspecialist for at hjælpe dig med at sørge for og forsikre, at din hund har det godt.

At løse problemer relateret til adskillelse 

Hvis din hund allerede lider af seperationssangst, er nøglen til at løse det og hjælpe din hund at søge professionel hjælp hos en dyrlæge eller en specialist i dyreadfærd. 

En behandlingsplan kan indeholde:

• At imødekomme din hunds behov med tilpassede trænings- og hjælpeøvelser og tilstrækkelig fysisk og psykisk stimulering. 
• At tilbyde din hund psykisk stimulerende legetøj, såsom mad eller puslespilslegetøj, mens du er væk.
• At lære din hund at slappe af, når den er alene
• Medicin, som minimerer svære angst- eller panikanfald.