Sådan ændrede det mit liv at adoptere en kat

Da Hilary Wise adopterede sin kat Lola for et år siden, vidste hun ikke, hvor meget det ville ændre hendes liv at blive katteejer.

Hilary, hvis familie havde kat da hun var lille, kom altid godt ud af det med sine firbenede venner. Hun plejede at klæde dem ud i babytøj – og kattene deltog med glæde i legen.

Nu fortæller Hilary, at  hendes særlige venskab til hendes egen lille kat har hjulpet hende med at overkomme sin angst.

Forhistorien

Før hun adopterede Lola fra en bekendt, som skulle flytte, følte Hilary sig ofte overvældet med ”stress, der byggede sig op på arbejdet og i forholdet”. Hun tænkte alt for meget på, hvad folk tænkte  om hende, særligt når hun følte at hendes ”skøre side” skilte hende ud fra mængden.

“Der plejede at være en masse negativitet i mit liv” forklarer Hilary, ”men det er der slet ikke plads til længere, nu hvor jeg har Lola. Hun har lært mig at holde ud og ignorere alt det negative.”

Ifølge Hilary er det Lolas indstilling til livet, der har haft størst indflydelse på hende. At se hendes pelsede ven have så afslappet en tilgang til verdenen har hjulpet hende med at overkomme hendes stress.

Som Hilary forklarer det, har hendes nyfundne evne til at ”holde ud og ignorere alt det negative”, såsom andres mening om hende, haft den største betydning. ”Ting, jeg tidligere tillagde stor betydning, svinder lidt mere hen,” siger Hilary med et smil. ”Jeg stopper op og spørger mig selv ’Behøver jeg bekymre mig om det her?’ ’Hvorfor var det overhovedet vigtigt i første omgang?”

Hilary, som er uddannet inden for visual merchandising, er overbevist om at Lolas positive indflydelse har spredt sig til alle aspekter af hendes liv. Eksempelvis elsker hun sit job hos en lokal smykkeforretning, som også specialiserer sig i unikke gaver, hvilket giver hende mulighed for at udtrykke hendes kreative og skøre idéer.

”Jeg plejede at gå alt for meget op i, hvad folk tænkte om mig,” fortæller Hilary. ”Nu  kan jeg bare være mig selv.”

En del af familien

Da Hilary og hendes kæreste Brandon adopterede Lola, var parret nødt til at gøre sig fortjent til deres nye kats kærlighed. Den elskværdige gråstribede kat, som netop var fyldt 3 år, da hun blev adopteret var reserveret og på vagt overfor mennesker (Hilary tror det skyldtes, at hendes tidligere ejer ikke gav hende nok opmærksomhed), hvilket er meget fremmed for den kælne og snakkende kat hun er nu.

Selvom der skulle gå otte år uden kat efter Hilary flyttede for sig selv, kom ansvarsfølelsen som katteejer hurtigt tilbage til hende. Hilary var meget opsat på at blive gode venner med Lola og med ”ikke-på-mine-vilkår” mentaliteten skabte hun et forhold mellem de to, som skulle vise sig at være livsforandrende. ”Jeg ønskede også hendes opmærksomhed,” fortæller Hilary reflekterende. ”Giv din kat tid og plads, så vil den gengælde det”. Hun synes ikke, at man behøver at træne katte til at blive kærlige og legesyge, man kan ”bare være” sammen med dem. Katte har brug for opmærksomhed og kan finde på at te sig, hvis ikke de får det.

For at styrke deres forhold, måtte de putte og snakke meget sammen. ”Hun reagerede godt, når jeg hævede og sænkede mit toneleje, især hvis jeg småsang lidt.”

Lola er nu blevet en meget velopdragen kat. Hun er i hvert fald ikke sky længere. Lola hilser med højt humør på Hilary og Brandon, når de kommer ind ad døren, og gør krav på deres opmærksomhed, hvis hendes ejere er lidt distraherede. ”Hvis jeg snakker med nogen, hopper Lola i mit skød og begynder at snakke,” griner hun. Lola knytter sig mere til nogle mennesker end andre (som enhver kat med respekt for sig selv jo gør), hun kan fornemme,  når der er et ”kattemenneske” på besøg og gør sig umage for at folk skal ”føle sig særlige”.

Venner for evigt

Med tiden er Lola blevet meget glad for et blødt tæppe, som Hilary og Brandon har liggende på sofaen, og hun bruger det til at signalere,  at hun gerne vil være der. Parret har accepteret, at tæppet nu har en fast placering i hjemmet, ligesom papirsposer og kasser, fordi, som enhver katteejer ved, skal genstande blive i hjemmet for altid, hvis katten har kastet sin kærlighed på dem.

Hilary er stolt af det forhold hun har skabt til Lola, og hun er ikke i tvivl om, at hendes liv ikke ville have været det samme uden hendes særlige ven. ”Katte er lidt mere tilgivende (end mennesker),” forklarer Hilary. ”De fokuserer på de små ting på en positiv måde” og ikke den negative måde Hilary var blevet vant til at tænke. For livet før Lola var præget af fysisk og følelsesmæssig stress, men nu skinner taknemmeligheden for puttetid i et blødt tæppe eller at slappe af i en solplet igennem. Og måske den mest betydningsfulde del ved at være katteejer? Hendes helbred. Hilary, som stoppede med at ryge inden hun adopterede Lola, er ikke vendt tilbage til afhængigheden, fordi hun nu har sin firbenede ven til at hjælpe hende med at håndtere sin stress.

Denne forandring skete gradvist over længere tid frem for lige pludseligt. Før Lola tænkte hun ikke over, hvordan hun brugte cigaretterne til at stresse af med – hun ”lod bare stressen opstå” og ”fortsatte med at leve på samme måde” som hun altid havde gjort, hvilket indebar rygning. Men da Lola blev en del af hendes liv, forsvandt behovet.

Hilary understreger, at det er umuligt at overdrive hvordan hendes forhold til Lola har givet hende mere glæde. Den positive effekt var mere tydelig i starten, men nu er det ”bare blevet en del af hverdagen”.

Nu da Lola er en integreret del af hendes liv, føler Hilary sig meget mere tilpas. ”Det er ærgerligt, når man ikke føler, man kan være sig selv,” fortæller Hilary. ”Nu føler jeg mig tryg ved at være mit skøre jeg.”

Som Hilary og Lola er et fint eksempel på, er det at være katteejer meget mere end at bo sammen. Det handler om at skabe et livsændrende bånd med en kat, som elsker dig for den, du er uanset hvad.