Vådfoder vs. tørfoder til hunde: Hvad er bedst for din hund?

Published by
Læse tid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Valg af hundefoder lader til at være en simpel opgave, men de mange muligheder kan være overvældende, når du skal beslutte, hvad din firbenede ven bør spise. En af de ting, som du skal overveje til at begynde med, er om du vil give vådfoder eller tørfoder eller måske begge dele.

Du bør som det første tage din hunds generelle helbred, alder, adfærdsmæssige behov og din egen livsstil i betragtning. Begge fodertyper er gode valg, men en af dem kan muligvis passe bedst for din hund.

Fordelene ved vådfoder til hunde

Vådfoder også kaldet dåsefoder, er en god mulighed for at få nogle af de ting, som din hund måske ikke får ved tørfoder. Dette omfatter:

  • Højere væskeindhold: Vand er en vigtig næringskilde for hunde, så de kan opretholde en sund væskebalance, hvilket er nødvendigt for mange kropslige funktioner. Hvis din hund ikke drikker nok vand, eller du bor et tørt og varmt sted, kan vådfoder hjælpe med at holde din hund hydreret ifølge PetMD. Selvom du giver din hund vådfoder, bør du ligeledes sikre, at din hund har fri adgang til frisk vand.
  • Hjælper hunde, som har svært ved at tygge: Hunde kan have svært ved at tygge tørfoder af flere årsager, såsom manglende tænder, en skæv kæbe eller en meget lille mund. I disse tilfælde kan vådfoder være nemmere for dem at spise.Brown dog eating food out of a blue bowl in the backyard.
  • Duften: Ældre hunde mister noget af deres lugtesans og er derfor måske ikke ligeså interesserede i deres tørfoder som tidligere. Vådfoder har ofte en stærk duft og smag, som kan hjælpe på din ældre hunds appetit.
  • Variation: Vådfoder fås ofte i flere smagsvarianter, konsistenser og former, som giver din hund variation. Kræsne hunde, som er i gang med at skifte fra et foder til et andet, og selv hunde, som har brug for at tabe sig, kan have godt af at spise vådfoder.

Fordelene ved tørfoder til hunde

Tørfoder er fyldt med næringsstoffer og er desuden:

  • Bekvemt: Afmålte portioner af tørfoder kan stå ude, så hunde, som er længe om at spise, kan spise op.
  • Besparende: Tørfoder koster typisk mindre end vådfoder og fås i større portioner.
  • Hjælper med at rengøre tænder: Noget hundefoder er udviklet til at reducere plak, pletter eller tandsten, idet foderpillen er udviklet til at skrabe det af din hunds tænder.
  • Berigende miljø: Tørfoder er ofte nemt at bruge i foderlegetøj, som kan underholde din hund, mens du er på arbejde, samt kontrollerer mængden af foder til "ivrige spisere". Idet din hund ikke jager for dens mad, er den mentale stimulering, som den får fra foderlegetøj, godt for dens livskvalitet.

Det bedste af begge dele

En tredje mulighed er at vælge både tør- og vådfoder. Du kan gøre dette ved at blande foderet sammen i den samme skål, tilbyde din hund tørfoder om morgenen og vådfoder om aftenen (eller omvendt) eller ved at bruge vådfoder som en "godbid" ved god opførsel. Du skal blot passe på ikke at øge din hunds kalorieindtag, når du blander foder, især hvis hunden er på et vægtstyringsprogram.

Se videoen for at lære mere om fordelene ved vådfoder, og hvordan du kan give din hund dejlig variation ved måltider.

Husk, at du bør undgå at blande forskellige brands, især hvis din hund fodres med et klinisk foder. Hill's Pet Nutrition foder er specielt udviklet til at imødekomme din hunds behov, og ved at blande forskellige brands kan du miste nogle af næringsfordelene ved Hill's foder.

Tal med din dyrlæge

Hvis du har nogen bekymringer om din hunds helbred, eller hvorvidt din hund bør spise tør- eller vådfoder, skal du tale med din dyrlæge.

Uanset hvad du beslutter at gøre med hensyn til foder, så sørg for at følge vejledningen i forbindelse med overgang fra et foder til et andet. Det er også tilladt at lade din hund fortælle dig, hvilket slags foder den foretrækker.

Når du først begynder med et nyt foder, bør du overvåge hundens spisevaner for at se, om den foretrækker ét foder frem for et andet. Sørg for ikke at skifte hundens foder for hurtigt eller for ofte, idet det kan give den fordøjelsesbesvær. Sørg ligeledes for, at foderet, som du vælger, er afbalanceret og opfylder de ernæringsbehov, som din hund har.

Relaterede Artikler