Hunde og is: Hvorfor det er en dårlig kombi

Udgivet af Erin Ollila
minutters læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Hunde og is: Det lyder egentlig bare som den rette kombi! Din hund elsker lækre godbidder, så du tænker sikkert, at den vil elske at hapse en lækker is, når det er varmt udenfor. Men er det dårligt for en hund at spise is, eller det helt risikofrit? Det forholder sig således, at selvom tanken om at dele desserten med din pelsede ven er dejlig, så er det bedst at holde din hund langt væk fra is. Her er de to vigtigste grunde til, at is kan være skadeligt for hunde:

1. Hunde fordøjer ikke mælk ret godt

Mennesker er ikke de eneste arter, der er følsomme over for mejeriprodukter. Hvis din hund spiser is, kan den hund få ondt i maven eller det der er værre, alt afhængigt af hvor sensitiv den er.

Is kan give din hund luft i maven, en følelse af oppustethed, forstoppelse, diarré eller opkastning.

Husk, at din hund ikke kan give udtryk for sine bekymringer over for dig, så selvom den måske ser ud til at have det godt udefra, så kan den godt døje med store problemer med fordøjelsen indeni. Og der er ingen, der ønsker, at deres elskede dyr skal lide i stilhed!

2. Der er for meget sukker i is

Sukker er også dårligt for din hund. Sukkeret i is kan få din hund til at tage på i vægt, og overvægt kan føre til andre sundhedsproblemer. Du tænker måske, at en lille smule is ikke kan skade, men tænk på, hvor mange kalorier dim hund indtager på en normal dag. Hvad der måske blot virker som en lille godbid for dig, kan sagtens indeholde mere end, hvad der svarer til én dags kalorier for din hund.Et par hænder holder en vaffelis hen til en labrador, der har tungen ude.

3. Is kan indeholde ingredienser, der er giftige for hunde

Nogle is indeholder xylitol, som er et sødestof, der er giftigt for hunde. Is kan også indeholde andre ingredienser, som indeholder xylitol, som f.eks. jordnøddesmør og nogle typer slik.

Chokoladeis og chokoladetoppings som f.eks. chokoladesovs og chokoladestykker er heller ikke uden risiko, da chokolade også kan være giftigt for hunde. Is med rom og rosin er et totalt nogo, fordi rosiner også er giftige for hunde.

Der er alt for mange sundhedsrisici forbundet med at fodre din hund med is, også selvom det bare er en lille smule.

Hundevenlige alternativer til is

Nærbillede af en terrier, som slikker grøn, frossen yoghurt ud af en kop.

Fortvivl ej! Hvis du elsker is, er der stadig muligheder for at dele glæden ved at nyde noget lækkert is sammen med din hund.

Hvis du er interesseret i at lave hjemmelavede alternativer, så findes der flere forskellige muligheder. Banan-is er en lækker og simpel godbid: Det eneste, du skal gøre, er at fryse bananerne ned og blende dem. Du kan også vælge at føje æbler, græskar eller jordnøddesmør, som din hund kan tåle, til blandingen.En anden mulighed er at fryse æblemos og græskarpuré i silikoneforme. Det vil give en lækker godbid, der minder lidt mere om sodavandsis. Hvis du ikke har tid til at forberede hjemmelavet is, kan hunde faktisk også godt lide almindelige isterninger – og det er en godbid uden ekstra kalorier. Men sørg for lige at holde øje med, at din hund ikke får hjernefrys.

Hvis du foretrækker at købe is i butikken, er det muligt at finde is til dyr i nogle supermarkeder. De fleste af disse is er lige så sikre som hjemmelavet is, men det er altid bedst at læse emballagen først. Nogle is til hunde er bl.a. lavet på yoghurt, som din hund måske bedre kan tåle end mælk eller fløde, da det indeholder mindre laktose. Det er normalt mest sikkert at holde sig til produkter, der ikke er mælkebaseret. Sørg altid for at tale med din dyrlæge, inden du prøver noget nyt.

Kan hunde spise is? De kan ikke spise den samme slags som dig, men der findes masser af frosne, dyresikre lækkerbiskener, som de kan nyde. Ideen om hunde, der spiser is, er måske sød og dejlig, men hvis din hund går hen og bliver dårlig af isen, er det ikke længere så sødt og dejligt. Og tænk på, at ingen is til din hund betyder mere is til dig!

Forfatterbiografi

Erin-Ollila

Erin Ollila

Erin Ollila er en kæledyrsentusiast, der tror på ords kraft og på, hvordan et budskab kan informere og endda ændre holdningerne for den tilsigtede målgruppe. Hendes forfatterskaber kan findes overalt på internettet og i trykte bøger. Hendes samlede forfatterskab omfatter interviews, ghostwriting, blogindlæg og kreativ non-fiktion. Erin er en nørd inden for SEO-området og alt, hvad der har med sociale medier at gøre. Hun er uddannet fra Fairfield University med en kandidatgrad i Creative Writing. Du kan få fat på hende på Instagram, @ErinOllila, eller læse mere om hende og hendes arbejde på http://erinollila.com.

 

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA

Relaterede artikler

  • Hvorfor er antioxidanter vigtige?

    Dogs running Celler er under kontinuerligt angreb fra det man kalder ‘frie radikaler’. De frie radikaler er et ‘biprodukt’ fra kroppens egen forbrænding eller et resultat af eksterne faktorer som forurening.
  • Vådfoder vs. tørfoder til hunde: Hvad er bedst for din hund?

    Det er populært at "pynte" tørfoder med lidt vådfoder på toppen. Faktisk viser undersøgelser, at mange hunde og katte, der får diætfoder fra dyrlægen også får vådfoder købt i supermarkedet.
  • Hunde har andre ernæringsmæssige behov end mennesker

    Ifølge en undersøgelse af hjemmelavet foder til hunde og katte fremgår det, at over 90 procent af foderet var ernæringsmæssigt forkert sammensat og ikke tilstrækkeligt som foder til hunde og katte.
  • Er chokolade giftigt for hunde?

    Dogs running Kan det være sandt? Er chokolade giftigt for hunde? Svaret er ja. Graden af fare kommer dog an på typen af chokolade, størrelsen på hunden og mængden, der bliver spist.

Relaterede produkter