Er ananas sikkert for hunde?

Udgivet af Jean Marie Bauhaus
minutters læsetid

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Find foder der passer til din hund eller kats specifikke behov

Ananas er et lækkert supplement til eksotiske drinks og en lækker tilføjelse til salater, men er det sikkert for hunde at spise ananas? Hvis du generelt er skeptisk ved at fodre din hund med ananas-bidder, er der ikke andet at sige end, frygt ej. Frisk ananas kan være en næringsrig hundegodbid, så længe den gives med måde.

Kan hunde spise ananas?

Jack Russell Terrier svømmer over mod ananas i pool.Ja, ifølge PDSA er ananas sikker for hunde. Frisk ananas har et højt indhold af B- og C-vitamin. Den indeholder også store mængder mineraler og elektrolytter, herunder kalium, magnesium, jern og zink. Mange af næringsstofferne i ananas kan hjælpe med at understøtte din hunds immunsystem og er gode for fordøjelsen.

Rå ananas kan være en sund godbid for din hund, hvis den gives i små mængder. Tør ananas og ananas i dåse indeholder dog sommetider tilsat sukker og giver ekstra kalorier, som din hund ikke har brug for.

Er ananas sikkert for hunde?

Selvom ananas kan være næringsrig for hunde, har den også nogle ulemper. Det høje fiberindhold kan godt nok være gavnligt i små mængder, men for meget af det kan forårsage fordøjelsesproblemer, herunder diarré og forstoppelse. For hunde med følsomme maver kan selv en lille mængde ananas føre til maveproblemer.

Ananas er også fyldt med naturligt sukker, hvilket kan udgøre en risiko for hunde med diabetes eller dem, der er i risiko for at udvikle diabetes.

Du bør undgå at fodre din hund med både den ydre skal med pigge og med den hårde kerne i midten, advarer Battersea Dogs Home. Disse dele af ananasen kan nemlig forårsage forstoppelse, så ring til din dyrlæge, hvis din hund har haft snuden nede i skraldespanden og spist en af disse dele af ananasen. Din dyrlæge kan rådgive dig om, hvorvidt du skal tage din hund med til en undersøgelse eller vente og se, om du kan hjælpe den derhjemme.

Sådan tilbereder du ananas til din hund

Hvordan kan hunde spise ananas? Følg disse retningslinjer, når du vil fodre din hund med ananas på en sikker måde:

  • Spørg din dyrlæge til råds, inden du fodrer din hund med ananas, hvis den har underliggende sygdomme, som ananas kan forværre, herunder diabetes.
  • Skræl ananasen og fjern kernen. Smid både skræl og kerne ud et sted, der er uden for hundens rækkevidde.
  • Skær ananasen i mundrette stykker til store hunde, og i små tern til små hunde.
  • Hvis det er første gang, du giver din hund ananas, skal du give den en bid og vente en time for at se, om den viser tegn på fordøjelsesproblemer. Hold op med at fodre med ananas, hvis din hund ikke ser ud til at være glad for den. Husk, at højst ti procent af din hunds kalorier bør komme fra andet end dens almindelige hundefoder.
  • Giv ikke din hund mere end to til tre små bidder ananas om dagen.

En lille smule ananas i moderate mængder kan være en lækker snack, som din hund vil elske. Du skal bare passe på ikke at overdrive, og lad ikke din hunds begejstring for denne søde godbid påvirke for meget, hvad du giver til den.

Forfatterbiografi

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus

Jean Marie Bauhaus er en kæledyrsinteresseret samt freelanceforfatter og romanforfatter. Hun bor i øjeblikket i Ozarks med sin mand og deres flok af firbenede familiemedlemmer. Hun nyder at se på en lang række vilde dyr i sin baghave, mens hun drikker sin morgenkaffe.

 

Anmeldt af Dr. Hein Meyer, DVM, PhD, Dipl-ECVIM-CA

Relaterede artikler

  • Hvorfor er antioxidanter vigtige?

    Dogs running Celler er under kontinuerligt angreb fra det man kalder ‘frie radikaler’. De frie radikaler er et ‘biprodukt’ fra kroppens egen forbrænding eller et resultat af eksterne faktorer som forurening.
  • Vådfoder vs. tørfoder til hunde: Hvad er bedst for din hund?

    Det er populært at "pynte" tørfoder med lidt vådfoder på toppen. Faktisk viser undersøgelser, at mange hunde og katte, der får diætfoder fra dyrlægen også får vådfoder købt i supermarkedet.
  • Hunde har andre ernæringsmæssige behov end mennesker

    Ifølge en undersøgelse af hjemmelavet foder til hunde og katte fremgår det, at over 90 procent af foderet var ernæringsmæssigt forkert sammensat og ikke tilstrækkeligt som foder til hunde og katte.
  • Er chokolade giftigt for hunde?

    Dogs running Kan det være sandt? Er chokolade giftigt for hunde? Svaret er ja. Graden af fare kommer dog an på typen af chokolade, størrelsen på hunden og mængden, der bliver spist.

Relaterede produkter